Røsfeld IT præsenterer 2 nye web sites
Lad det være sagt med det samme: Forandringernes tid er ikke
forbi. Vi er midt i en global forandringsproces, som også har stor
betydning for it-branchen. Hos Røsfeld IT følger vi udviklingen
nøje og tilpasser os der, hvor det bliver nødvendigt.
Først fik vi nyt navn, hvor Røsfeld Data blev udskiftet med Røsfeld
IT. Så blev hele den visuelle identitet opgraderet med nyt logo og
alle øvrige marketing og branding elementer blev moderniseret og
tilpasset Røsfeld IT.
Røsfeld IT består i dag af 2 selskaber, Røsfeld IT A/S og
datterselskabet Røsfeld IT Syd ApS, og 2 forretningsområder: IT og
Print.
Vi har på de indre linjer mange års erfaring med at fokusere på IT
og Print. Fremadrettet er det en vigtig del af strategien at denne
opdeling afspejles mere klart ud ad til. Det er ikke sjældent, vi
oplever, at nye kunder er overraskede over den høje kompetence
indenfor IT og Print. Det skal være slut nu, og derfor lanceres
hele 2 nye web sites. Et med fokus på IT og et med fokus på Print.
Røsfeld A/S er søsterselskab til Røsfeld IT A/S og beskæftiger sig med transaktionsorienteret kontorforsyning med tilhørende høj-effektiv e-shop mv. Røsfeld IT - derimod - er en rådgivningsorienteret konsulent- og serviceorganisation. Søsterselskabet er for nylig gået i samarbejde med RedOffice, hvilket ikke berører Røsfeld IT.


