Historie
Rødderne går langt tilbage
Røsfeld har rødder helt tilbage til 1912, hvor Purup blev stiftet. Purup havde både en trykkeriafdeling og en kontorforsyningsafdeling, men valgte i 1969 at sælge kontorforsyningsafdelingen til Røsfeld. Dermed blev selskabet Røsfeld Kontormontering A/S stiftet.
Herefter er både Purup og Røsfeld vokset og har fået succes med fokuseringen. Den klassiske kontorforsyning blev videreført i Røsfeld. Hen over årene blev møbler, kontormaskiner og it ligeledes en stor del af Røsfeld.
År for år
I 1982 flyttede Røsfeld fra Kystvejen i Århus til sit nuværende domicil i Egå på Gåseagervej. I Egå har vi en markant beliggenhed med facade ud til den befærdede Grenåvej. Siden 1982 har søsterselskabet Røsfeld A/S været markedsført under navnet Team Røsfeld som betegnelse for de mange kompentenceområder, der findes i selskabet. I dag hedder søsterselskabet blot Røsfeld A/S.
I 1988 blev kontormaskine-service skilt ud i et særskilt selskab, som i dag hedder Røsfeld IT A/S (dengang Røsfeld Data ApS). Røsfeld IT har som selvstændigt selskab egne lokaler og egen ledelse og bestyrelse. Det sikrer fokus, og Røsfeld IT har da også hen over tid vokset sig til en betydende konsulent og service virksomhed indenfor IT og print.
I 1995 blev Jens Aage Andersen Kontormontering i Randers købt og integreret i Røsfeld A/S. I dag er Røsfeld A/S vokset til at være en af landets største og førende kontorforsyninger og Røsfeld IT A/S er en betydende spiller indenfor IT-løsninger, IT-drift og print/scan/kopi.
Kontorbygningen blev ombygget til sin nuværende form i 2001. Ombygningen indebar bl.a., at bygningen fik en tidssvarende facade og de opmærksomhedsskabende pyramidespidser i hver ende af bygningen. Udvidelsen gav mulighed for at indrette butikken således at både møbler, IT/print og kontorartikler præsenteres indbydende og effektivt for kunderne.
I 2010 oprettes selskabet Røsfeld Data Syd ApS (i dag Røsfeld IT Syd ApS) og har til huse i Esbjerg. Selskabet er udnævnt som eneste Xerox Partner i Syd- og Sønderjylland. Røsfeld IT Syd kan ligesom Røsfeld IT hjælpe virksomheder med Xerox udstyr både indenfor Xerox multifunktionsprintere til kontorbrug og de tungere opgaver. Røsfeld IT Syd ApS er datterselskab af Røsfeld IT, der er eneste Xerox Partner i Østjylland. Røsfeld IT har ligesom søsterselskabet Røsfeld Holding, som majoritetsejer.
I 2010 omdannes Røsfeld Data ApS til Røsfeld Data A/S.
I 2011 omdøbes hhv. Røsfeld Data A/S og Røsfeld Data Syd ApS til Røsfeld IT A/S og Røsfeld IT Syd ApS.
Hermed var transformationen til nye navne og ny visuel identitet komplet for Røsfeld IT. Målet var at sikre Røsfeld IT mere synlighed og særskilt identitet omkring it- og print- forretningsområderne, som efterhånden har vokset sig store. Begge områder har stor specialistkompetence, som kunderne hidtil ikke har kunnet se eller opdage med mindre de var kunder. Det kan de nu.


